STED:

Troelstrup i Haslev

STØRRELSESORDEN:

Ca.45 ha.

STARTÅR– SLUTÅR

2023-

OMFANG:

Helhedsplan, Lokalplangrundlag

Helhedsplan for Troelstrup Bakke

CK&CO har udarbejdet en helhedsplan for den nyeste udbygning af Haslev By med afsæt i områdets landskabelige kvaliteter samt politiske ønsker om variation i boligbyggeriet. På baggrund af drøftelser med kommune og grundejere, har registrering og en boligtypeanalyse lagt grundlag for et program, der sidenhen er omsat til en reel helhedsplan med etapeinddeling og afprøvning af business case.
Resultatet

Med helhedsplanen har Faxe Kommune fået et grundlag for deres lokalplanlægning på Troelstrup Bakke, som sikrer den højst mulige bymæssige kvalitet på tværs af hele planområdet. Da vi hurtigt kunne konkludere at den største kvalitet i området er landskabet, blev omdrejningspunktet for vores arbejde at sikre at oplevelsen af og kontakten til Suså-dalen blev fastholdt.

Samtidigt sikrede den helhedsorienterede tilgang at planen er robust i forhold til forskellige politiske valg af trafikbetjening, regnvands-håndtering og boligtyper.

Opgaven

Afsættet for opgaven er et politisk ønske om at se byudviklingen i Haslev i et større perspektiv end fragmenteret lokalplanlægning. Dette var CK&CO’s udgangspunkt sammen med et ønske om variation. Ved de første besøg på stedet var det åbenlyst, at områdets landskabelige kvaliteter var essentielle at bevare og bruge. En stor del af processen er derfor brugt på at tilpasse nye boliger, veje og stier til terrænet og udkig.  

Helhedsplanen fastlægger en række områder til boligudbygning og offentlige formål, samt nogle principper for at sikre variation i boligtyper. Dette er understøttet af en boligtypeanalyse, hvor en kobling af data på flyttemønstre og interviews har kvalificeret helhedsplanens program for valg og fordeling af boligtyper. Derudover er der indarbejdet cykel- og gangstiforbindelser, simpel afvikling af biltrafik, regnvandshåndtering på overfladen, jordhåndtering og andre tiltag ift. bæredygtighed.

Resultater

Vores resultater er vores vigtigste anbefalinger. Vi er præcis det værd, som vi skaber sammen med vores kunder. Det har vi beskrevet, så du kan få indblik i den effekt vi kan skabe i din organisation.